Skimmelsvamp

Det er noget rigtig skidt at have skimmelsvamp i sin ejendom. Heldigvis kan man næsten altid lugte den fugtige muldne lugt, som skimmelsvampen afgiver. Typisk føler man også problemer i luftveje og øjne, og mange får allergi, når først skimmelsvampen har bredt sig.

Hvor der er fugt – eller dug fra kondens opstår der altid skimmelsvamp

Skimmelsvampen opstår ofte i det skjulte. Det kan være bag møbler, der står mod en kold ydervæg, inde bag gips- eller pladevægge som er monteret på ydervæggen. Forkert isolerede eller uisolerede ydermure, eller i kældre hvor der er fugtigt rundt om huset, eller ved kuldebroer i huset. Skaderne på bygningen er ofte begrænsede, men kan resultere i en nedrivning af plader, vægge, isolering med mere.

Der er mange løsninger – men det gælder om at vælge den rigtige!

Vi tilbyder en grundig gennemgang og vurdering af problemet. Det giver klarhed over hvilken indsats, der skal til for at løse problemet med skimmelsvamp i konstruktionen. Vi kan også være din rådgiver i forløbet, hvor evt. håndværkere skal udbedre skaden.

En byggerådgiver til afklaring af forhold omkring skimmelsvamp har til formål at sikre

  • At lokalisere og vurdere problemets omfang.
  • At få klarhed over hvilken indsats der skal til.
  • At få overblik og give hjælp til dialogen med forsikringsselskabet.
  • At hjælpe med udbedring af skaderne.